Høringssvar

Høringssvar – Regional Udviklingsstrategi for Region Nordjylland 2024-2027

Hvis vi i Region Nordjylland skal leve op til at løse fremtidens udfordringer og forløse potentialet i Region Nordjylland for både at sikre en fortsat og ikke mindst skærpet indsats i en mere klima-ansvarlig, bæredygtig og sundhedsforebyggende retning, så er det nødvendigt, at regionen udstikker en kurs, hvor cykling og cykelforhold indgår som et naturligt element i enhver overvejelse og planproces.

Om det gælder fokus på mobilitet, sammenhæng og balance mellem regionens større byområder og landdistrikter vedrørende, at skabe udvikling i hele regionen, så skal det indtænkes, hvordan cykling og aktiv fysisk persontransport i hverdagen kan indgå og implementeres som en integreret del af den regionale helhed. Det skal være muligt at være cyklende medborger og gæst i Region Nordjylland i så bredt og vidt omfang som muligt uden at skulle være tvunget til at eje eller benytte en privatbil. Muligheden for at kombinere cykel med tog/bus inden for en rimelig afstand af bopælen eller feriedestinationen og til en overkommelig pris skal, tilstræbes sikret gennem dedikerede planprincipper og fornøden infrastruktur i koordinering med andre offentlige kommunale og statslige planmyndigheder.

Når der bygges nyt sygehus, en ny regional facilitet og der planlægges regional sammenhæng, så anbefaler Cyklistforbundet Aalborg Afd. at der sikres indtænkning af optimale forhold (f.eks. cykelstier, cykelparkering af høj, attraktiv standard, cykling som sundhedsforebyggende middel, cykling til formindskelse af trængsel m.v.) for de borgere/medarbejdere, der vælger cykeltransport til og fra sygehus, institutioner og regionale arbejdspladser i det hele taget. Ligeledes må gælde, at besøgende i regionen skal føle sig velkomne og imødekommet, hvis de vælger at medbringe cykel i tog/bus eller ankomme med færge fra Norge/Sverige/Færørerne/Island.

Attraktive rammer for bosætning skal altid pr. definition indebære muligheden for at kunne klare sig med en cykel som sundt, klimavenligt og bæredygtigt alternativ/supplement til bilbrug, så vidt det kan lade sig gøre, i kraft af en samspillende koordinering med kommunale og statslige vejansvarlige for at sikre bedst mulige rammer for at kunne cykle i stedet for at benytte privatbil. Regionen skal medvirke til, bl.a. i form af kampagner, at privatbil bliver brugt med ansvarlig omtanke med anvisning af, at cykling og kombination af cykel/kollektiv transport er et fornuftigt alternativ i mange sammenhænge!

Som arbejdsplads bør Region Nordjylland også gå foran med tiltag, der fremmer, at medarbejderne så vidt muligt benytter cykel til/fra arbejdspladsen samt i tjenesten med tanke på grøn omstilling, bæredygtighed, klimaansvarlighed og medarbejdersundhed – F.eks. kunne man forestille sig en profileret præmieringsordning eller tilskyndelsesordning for alle medarbejdere, der har maks. 15 km til arbejdspladsen (overkommeligt med el-cykel, i hvert fald 6-7 mdr. af året) blandt en buket af incitamenter til mere medarbejdercykling.

En nordjysk region med en sund stærk puls, masser af levekraft, som gør den attraktiv for borgere, virksomheder og besøgende, er en region, der i alle planprocesser og udviklingsprocesser har kontinuerligt fokus på at indtænke cykel-potentialet i hverdag og fritid som en naturlig, integreret del af en bæredygtig, klimavenlig og sund nutid og fremtid i samspil med alle andre elementer i den nordjyske regionale helhed og udvikling.

Region Nordjylland skal stå langt skarpere og meget mere målbevidst som en cykelvenlig og cykelfremmende region i alle aspekter af regionens planlægning og virke, hvor det er relevant, både i forhold til det borgervendte plan og som virksomhed/arbejdsplads, der går foran som et bæredygtigt, grønt, sundhedsfremmende og klimakonstruktivt forbillede!

Fra Cyklistforbundet Aalborg Afd. v. Mike White

Byrådet i Hjørring Kommune har behandlet udkast til Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 samt fællesafsnit til kommunale planstrategier og den Regionale Udviklingsstrategi. Byrådet godkendte det fællesafsnit og har derudover ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Lisbeth Bilde,
Chefkonsulent,
Hjørring Kommune

Høringssvar fra Vesthimmerlands Kommune til Regional Udviklingsstrategi 2024-2027

Vesthimmerlands Kommune bakker grundlæggende op om ambitionerne og perspektiverne i udkastet til den Regionale Udviklingsstrategi for 2024-2027. Vi er enige i det overordnede udfordringsbillede, hvor særligt udfordringerne vedrørende kvalificeret arbejdskraft, klimaforandringer og el-infrastruktur kræver hurtig og fælles handling på tværs af Nordjylland.

Tilsvarende er vi enige jeres inddeling i fire strategispor og i langt størstedelen af de kerneinitiativer, som der udpeges for at adressere udfordringerne. I mange tilfælde er der allerede etableret velfungerende partnerskaber mellem Regionen og kommunerne omkring de pågældende initiativer, som Vesthimmerlands Kommune gerne arbejder for at bygge videre på. Regionen opfordres til forsat at involvere og inddrage kommunerne ved igangsættelse af nye tiltag, og gerne så tidligt som muligt.

Udvikling i alle dele af Nordjylland

Det er tydeligt, at RUS skal være en strategi for udvikling af Nordjylland som helhed, men der mangler et eksplicit fokus på, at det er delene, der sammen udgør helheden. Region Nordjylland bør understøtte og fremme, at der sker udvikling i alle dele af Nordjylland. Konkrete eksempler på, hvor dette fokus mangler, nævnes nedenfor, men der bør generelt være et større fokus på, hvordan der sikres udvikling i landdistrikterne.

Fremtidssikring af energiinfrastrukturen

Forbedring af el-infrastrukturen i Nordjylland er en afgørende sag, hvis Nordjylland skal kunne tiltrække investeringer og bidrage til nationale målsætning for omstilling til vedvarende energi. Den dagsorden er sat, særligt gennem BRN, men omstillingen til fremtidens energisystem kræver, at andre dele af infrastrukturen også kan følge med. Konkret kan nævnes det nationale transmissionsnet for gas, der drives af energinet, og som potentielt kan bruges til transport af biogas. Tilsvarende kan den nødvendige infrastruktur for transport af brint, CO2, mm. blive et afgørende parameter for, at de nordjyske kommuner kan tiltrække investeringer i VE-anlæg, herunder energiparker. Der opfordres derfor til regional analyse af kapacitet og forventet efterspørgsel på disse dele af energiinfrastrukturen i Nordjylland.

Adgang til uddannelse og arbejdskraft

Vesthimmerlands Kommune bakker generelt op om ambitionerne under ”En Kompetent Region”, og fremhæver værdien af FremKom4 som et fælles vidensgrundlag for alle aktørerne i Nordjylland indenfor uddannelse og kvalificeret arbejdskraft. Konkret bakker vi op om, at der i hele Nordjylland skal være kvalitetsuddannelser inden for rækkevidde. Det er vigtigt, at der skabes uddannelsesplatforme lokalt, således adgang til uddannelse er let tilgængelig for såvel unge som voksne.

Området er kendetegnet ved mange aktører med forskellige opgaver og kompetencer, så der opfodres til, at Regionen arbejder for en bred inddragelse af alle relevante parter, herunder kommunerne, når nye tiltag og indsatser igangsættes og nye prioriteringer foretages.

Øvrige strategiske vejinvesteringer

Vesthimmerlands Kommune bakker op om, at der er behov for at stå sammen om de strategisk vigtige vejinvesteringer, der er til fælles gavn for Nordjylland. I den Regionale Udviklingsstrategi for 2020-2023 fremgik det, at Region Nordjylland vil støtte op om Jyllandskorridoren, herunder etablering af en Hærvejsmotorvej og fremme af forbedringer på Aggersundbroen. Det forventes, at samme formuleringer indarbejdes i RUS 2024-2027, da de pågældende infrastrukturprojekter fortsat er fælles nordjyske prioriteter, som det også fremgår af den fælles masterplan for bæredygtig mobilitet, som Regionen og KKR har godkendt.

Kultur som drivkraft

Vesthimmerlands Kommune er enige i, at et rigt kulturliv er vigtigt for bosætning, tiltrækning af virksomheder til Nordjylland og for turisters valg af Nordjylland som destination. Vi gør i denne sammenhæng særligt opmærksom på, at ringborgene Aggersborg fra Vesthimmerland og Fyrkat fra Hobro for nylig er godkendt som verdensarv, hvilket fremover vil udgøre et særligt brand og kvalitetsstempel, som mange turister vil finde det værd at rejse langt for at opleve. De mange nye gæster vil ikke kun gavne museerne og ringborgene, men også andre omkringliggende attraktioner, overnatningssteder samt i det hele taget lokalområderne ved de to ringborge.

I Vesthimmerlands Kommune har vi desuden en bekymring for fordelingen af statslige kulturmidler. Region Nordjylland bør fremme en mere proaktiv tilgang til at sikre, at alle dele af Nordjylland tilgodeses med midler.

Digitale løsninger på sundhedsområdet

Vesthimmerlands Kommuner er enige i målet om at integrere og eskalere smarte og digitale løsninger i sundhedsvæsenet, som bidrag til såvel bedre ressourceudnyttelse som bidrag til løsning af fremtidens udfordringer for det nordjyske sundhedsvæsen, herunder særligt rekrutteringssituationen. Formuleringerne herom fremgår af bilagene til RUS, men kunne med fordel flyttes op i selve strategien.

I Nordjylland har vi en lang tradition for tæt samarbejde om bl.a. digitale løsninger, som det er vigtigt at videreudvikle til et samlet koncept for et fælles nordjysk e-sundhedsvæsen. Et fælles nordjysk e-sundhedsvæsen skal bidrage til at sikre løsninger, som både kan være arbejdskraftbesparende, som sikrer tilgængelighed og nærhed især for borgere i yderkantsområderne, som kan understøtte god kvalitet og faglighed i de sundhedsfaglige indsatser, og som ikke skaber en øget ulighed i sundhed.

Adgang til sundhedstilbud og lokale sygehuse har stor betydning for bosætning og udvikling i alle dele af regionen. I Vesthimmerlands Kommune har vi i den forbindelse en bekymring for fremtidens
sundhedsvæsen, herunder mulighederne for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, som samtidig er fysisk tilgængeligt i alle dele af regionen. Bekymringen udspringer konkret af, at det
kommende supersygehus etableres på en måde, så det uvægerligt vil medføre en flytning af opgaver fra regionen, og derved skabe behov for endnu stærkere lokale tilbud i praksissektoren og de kommunale sundhedstilbud, samt behov yderlige regionale tilbud såsom lokale ambulatorier. Der påhviler Regionen er særligt ansvar for at gøre hvad det kræver for at sikre, at ydernumre for speciallæger og alment praktiserende læger besættes, og at de fordeles, så der er fysisk nærhed hertil i alle dele af regionen.

Med venlig hilsen

Per Bach Laursen,
Borgmester,
Vesthimmerlands Kommune

Høringssvar til Regional Udviklingsstrategi 2024-2027

Byrådet i Frederikshavn Kommune har drøftet forslaget til Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS).

Byrådet finder, at den regionale udviklingsstrategi harmonerer godt med politiske fokusområder og prioriteringer i Frederikshavn Kommune, herunder kommunens gældende udviklingsstrategi ”Muligheder for Vækst, Muligheder for Mennesker 2020-2024”.

Forslag til Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 vurderes samlet set at være et godt afsæt for et fortsat godt samarbejde om den fremtidige udvikling af Nordjylland og dermed også af Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Byråd har følgende bemærkninger til den regionale udviklingsstrategi:

Strategisporet ”En sammenhængende region”

Med den stigende elektrificering ser Frederikshavn Kommune el-infrastrukturen som et nøgleparameter for at følge med udviklingen både for private og erhverv. Dimensioneringen af elnettet skal derfor prioriteres således, at det understøtter den grønne omstilling både for virksomheder og borgere.

Det er afgørende for Nordjylland og dermed også Frederikshavn kommunes udvikling, at der skabes et robust og fremtidssikret el-infrastruktur. Som det fremgår af strategien er udbygning af el-infrastrukturen vigtig i forhold til fremtidige investeringer, tiltrækning af virksomheder og ikke mindst i en klimamæssig sammenhæng.

Der er et stort behov for mere kapacitet ved udbygning af både transmissions- og distributionsnettet for at imødekomme de fremtidige behov for grønne investeringer, og til reducering af CO2 udledning. En udbygning af el-infrastrukturen er et væsentligt konkurrenceparameter, og har stor betydning for virksomhedernes mulighed for vækst og udvikling i den grønne omstilling - og dermed skabelse af nye arbejdspladser.

Frederikshavn kommune store erhvervshavne, hvor færgedrift, fiskerierhverv og krydstogtturisme har uvurderlig betydning og herfra er der stor efterspørgsel på elektrificering og landstrøm i forhold til grøn omstilling. Elektrificering er desuden en forudsætning for, at Nordjylland bliver en integreret del af jernbanenettet.

Det er vigtigt, at der arbejdes for at sikre en robust og fremtidssikret el-infrastruktur i hele Nordjylland fx i regi af Business Region North Denmark, og i andre relevante sammenhænge og fora.

Den kollektive transport er udfordret. Det gælder også Frederikshavn Kommune, der dækker et stort område med mange landzoner, hvilket besværliggør en effektiv og grøn drift af den kollektive trafik. Samtidig er det dog også vigtigt, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse eller komme på arbejde lige gyldigt, hvor du bor. Der er derfor behov for at tænke nyt og finde nye alternative løsninger indenfor den kollektive trafik, når det gamle system med en mangfoldighed af busser skal udskiftes. Der skal findes et alternativ der både hænger sammen økonomisk, tænkes ind i den grønne omstilling og imødekommer de vigtigste transportmæssige behov.

Udfordringer i Nordjylland i dag

Afsnittet giver en fin indflyvning i de betingelser som Nordjylland er underlagt og danner derved en god ramme for de efterfølgende indsatsområder. Frederikshavn Kommune kan nikke genkendende til de skitserede udfordringer herunder ikke mindst skæv befolkningsudvikling mellem land og by, udfordringer med kvalificeret arbejdskraft, klimaforandringer og utilstrækkelig el-infrastruktur. Udfordringer som ikke kan løses uden samarbejde og partnerskaber, hvor hver deltager bidrager på baggrund af sine ressourcer, ansvarsområder og kompetencer.

Strategisporet ”En grøn region”

Frederikshavn Kommune bakker op om den grønne omstilling og har i regi af sin klimaplan DK2020 sat ambitiøse mål. Der er iværksat konkrete projekter indenfor bl.a. produktion af grøn energi, energibesparelser og omlægning fra fossile brændstoffer til elektrificering. Kommunen arbejder desuden med at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer og har udarbejdet en klimatilpasningsplan.

Reduktion i udledning af drivhusgasser og klimaforandringer, kalder dog også på et bredere samarbejde. Frederikshavn Kommune indgår allerede i fx Green Hub Denmark, et offentlig-privat samarbejde som bidrager til grønne energiløsninger. Det er positivt, at den regionale udviklingsstrategi fokuserer på flere tværregionale samarbejder på området, og Frederikshavn Kommune bakker op om regionens perspektiver og initiativer.

Strategispor ”En kompetent region”

Fokusområder under ”En kompetent Region” falder fint i tråd med kommunens opfattelse af aktuelle og fremtidige udfordringer med at sikre de rette kompetencer. Det er afgørende for udviklingen af kommunen, at der opbygges stærke kompetencer og at de matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Gode, lokale ungdomsuddannelser er grundlaget for at opbygge disse kompetencer. Frederikshavn Kommune har et stort fokus på at sikre de lokale uddannelsesmuligheder, og opretholde et bredt og kvalitetsbetonet udbud i hele landsdelen. Det er i den sammenhæng af stor betydning for udviklingen af en samlet region, at der udvikles organisationsformer på uddannelsesområdet, som i videst muligt omfang bidrager til at opretholde udbuddet decentralt. Dette for netop at sikre let adgang for alle unge til en ungdomsuddannelse.

Generelt vil Frederikshavn Kommune påpege, at det er vigtigt at kommunerne inddrages i udviklingen af uddannelsesområdet i væsentligt omfang, da uddannelsesområdet er tæt koblet sammen med erhvervsområdet, og dermed den generelle udvikling og vækst i hele lokalområdet.

For at imødekomme virksomhederne behov for kompetencer, er det afgørende at få flere til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse og helt konkret flere til at tage en STEM-uddannelse. Men for at nå målsætningen om flere med en ungdomsuddannelse, er det vigtigt at adressere, hvordan vi lykkes med at få alle unge med – også dem som har det svært, og er udfordret på andet end det faglige.

Strategisporet ”En attraktiv region”

Byrådet er enig i målet om at styrke Nordjyllands position som en attraktiv region både for borgere, besøgende og erhvervsliv. De stedbundne natur- og kulturkvaliteter, som nævnes i strategien, har stor betydning for livskvalitet og bosætning i Frederikshavn Kommune. Desuden rummer kvaliteterne et stort potentiale for udvikling af turismen i kommunen.

Udviklingen i landdistrikterne er et område der ligger Frederikshavn kommune særligt på sinde. Udviklingsstrategien kunne i den henseende godt indeholde et mere slagkraftigt perspektiv på landdistriktsudvikling med fokus på lokal sammenhængskraft. Det være sig i forhold til bosætning og skabelse af attraktionsværdi for lokal udvikling og i forhold til erhvervsudvikling for turisme og andre relaterede erhverv. Særligt i lyset af, at syv nordjyske kommuner i forening med i alt 15 kommuner i Jylland satser strategisk på at gøre Hærvejen til et internationalt outdoorturismebrand i 2030. Nordeafonden er i den sammenhæng strategisk partner, hvor de allerede har fokus på at gøre landsbyerne mere attraktive som lokalsamfund i landdistrikterne. Det nye for fonden er at kickstarte destinationsudviklingen via et fysisk kvalitetsløft på hele strækningen, kombineret med lokale indsatser med lokale attraktioner og overnatnings- og servicefaciliteter langs Hærvejen og i de enkelte landsbyer/bysamfund.

På sundhedsområdet er der et stort potentiale i at øge tilgængeligheden til sundhedstilbud gennem IT-baserede løsninger. Der vil dog fortsat opstå situationer, hvor en fysisk konsultation er nødvendig – fx på grund af den specifikke karakter af sundhedsproblemet, eller på grund af visse borgeres manglende evne til at udvikle de påkrævede IT-relaterede færdigheder.

Vigtigheden af det nære, fysiske sundhedsvæsen bør derfor ikke undervurderes. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Nordjylland, især den nordligste del af regionen, står over for betydelige udfordringer med lange afstande og transporttider til og fra fysiske konsultationer. Disse udfordringer kunne potentielt mindskes ved at rette mere opmærksomhed mod udviklingen af det nære, fysiske sundhedsvæsen.

Med venlig hilsen

Birgit S. Hansen,
Borgmester,
Frederikshavn Kommune

Regional udviklings strategi - høringssvar

Distriktsrådet for Frederikshavn kommune har med spænding modtaget oplæg til RUS Nordjylland og særligt set på landdistrikternes positioner i strategien, specielt med hensyn til hvilken udviklingskraft regionen lægger for dagen ift. landdistriktsudviklingen.

Vi ser med glæde på den opmærksomhed der er på, at finde nye løsninger omkring den kollektive trafik, da udviklingen lige nu går den forkerte vej. Der er behov for at finde løsninger i landdistrikterne, der tilgodeser særligt unge menneskers behov for, udover at kunne komme til og fra skole, også at kunne deltage i fritidsaktiviteter, besøge kammerater m.v.

Ligeledes finder vi samarbejdet om sundhedslandsbyer, som en mulig vej at gå, til at fastholde og gerne styrke et sundhedstilbud, der fortsat vil gøre det attraktivt at bo i en af regionens landsbyer. Vi ønsker dog opmærksomheden rettet på, at det fortsat er vigtigt med fysisk nærhed, hvorfor ny IT baserede -løsninger skal være kombineret med fysisk kontakt i en eller anden form.

Særligt vigtigt er det for os, at vi havde håbet på, at Regionen havde mønstret en lidt mere slagkraftig landdistriktsudvikling med fokus på lokal sammenhængskraft i forhold til bosætning og skabelse af attraktionsværdi for lokal udvikling, med særlig fokus på erhvervsudvikling for turisme og andre relaterede erhverv. Specielt i lyset af, at syv nordjyske kommuner i forening med ialt 15 kommuner i Jylland satser strategisk på at gøre Hærvejen til et internationalt outdoorturismebrand i 2030. Vi finder det særligt vigtigt lige nu, da Nordeafonden allerede har som deres fokusområde, at gøre landsbyerne mere attraktive som lokalsamfund i landdistrikterne. På den måde vil der landsbyerne stå stærkt, hvis også Regionen kan bidrage strategisk. Derudover er det fortsat vigtigt at have fokus, at bidrage til at vilkårene for at oprette og drive erhverv kan bedres, for at undgå yderligere affolkning af landområderne.

I forbindelse med den grønne omstilling, finder vi det vigtigt at være opmærksom på ikke blot de nære beboere, når der opkøbes ejendomme i forbindelse med opstilling af vindmøller og solcelleparker. Når disse ejendomme opkøbes betyder det ofte fraflytning fra landsbyerne. Det er derfor nødvendigt at have fokus på hvilken betydning det vil få på lokalområdet og hvilke tiltag der bør inddrages i projekter, for at forhindre dette. Det kan bl.a. være gennem krav om tilbud om lokalt medejerskab.

Sidst men ikke mindst ser vi gerne at Region Nordjylland vil lade sig inspirere af andre regioner, i særdeleshed ser vi misundeligt til Region Midtjylland, der har væsentligt større fokus på landdistrikternes udvikling.

Vi vil glæde os til at indgå i fremtidige partnerskaber, der medvirker til at Landsbyerne får et større fokus i det regionale landskab.

Med venlig hilsen

Brian Kjær,
formand,
Distriktsrådet for Frederikshavn Kommune

Høringssvar om at indsatsområdet ”Strategisk vejinvestering” mangler hjemmel.

Regionens strategi skal i henhold til § 15, stk. 1, 2. pkt., lov nr. 1518 af18/12-2018 (Erhvervsfremme-loven) og dens forarbejder omfatte regional udvikling vedr. de fire hovedopgaver indenfor Regionen: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø.

Bestemmelsen lyder:

”Udarbejder regionerne en strategi, kan den omfatte regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling og i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning og eventuelle grænseoverskridende samarbejder.”

Reglen trådte i kraft den 1. januar 2019.

Bestemmelsen skal fortolkes således, at Regionen kun ”i tilknytning til de fire hovedopgaver” kan medtage ”den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og re-kreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder”, hvis de formål måtte have aktuel og faktisk betydning for de fire hovedopgaver.

Dette høringssvar angår strategisporet ”Kollektiv Trafik”, der er indeholdt i Regionens plan side 20-24. Det anføres her i RUS 2023-2023, at Regionens mål er

”at forbedre fremkommeligheden i Nordjylland og styrke forbindelserne til resten af Danmark og Europa samtidig med at klima - og miljøbelastning fra CO2 -udledning mindskes. Det skal være nemt at komme rundt i regionen både som trafikant og som godstransportør.”

I forlængelse af det anførte mål, angives side 20 i RUS tre indsatsområder for Regionen:

Fleksibel kollektiv trafik, hvor målet er 20,5 mio. passagerer i 2025 benytter Det Nordjyske Hovednet

Strategiske vejinvesteringer, hvor målet er at anlæg af både 3. Limfjords - forbindelse og Rute 26 Hanstholm - Sallingsund er påbegyndt i 2025

Fremtidssikret elektrificering, hvor målet er at elektrificering af jernbanen til Hirtshals og Frederikshavn er besluttet i 2025 og at arbejdet er igangsat i 2030.

Sammenholdes de tre indsatsområder med Regionens hovedopgaver, kan konstateres, at indsatsområdet ”Strategisk vejinvestering”, hvor målet er at anlæg af både 3. Limfjords - forbindelse og Rute 26 Hanstholm - Sallingsund er påbegyndt i 2025, ikke er omfattet af Regionens hovedopgaver.

Indsatsområdet ”Strategisk vejinvestering” falder uden for Regionens opgaver

Når indsatsområdet ”Strategisk vejinvestering” ikke er omfattet af Regionens hovedopgaver, må det i udgangspunktet ikke være indeholdt i RUS 2024-2027, medmindre det er ”i tilknytning” til en ho-vedopgave.

Det fremgår af det ”Centrale effektmål” for den strategiske ”vejinvestering”, at der ikke er tale om noget i tilknytning til en af Regionens hovedopgaver. Tvært imod kan konstateres, at effektmålet, angår statens hovedopgaver. Således anføres som effektmål:

”I 2025 er anlæg af både 3. Limfjordsforbindelse og rute 26 fra Hanstholm til Sallingsund påbegyndt.”

Det er et effektmål, som Regionen ikke har hjemmel til at realisere. Effektmålet ignorerer fuldstændig vejlovgivningen. Grundkravene i vejlovens kapitel 2a er at den lovforberende fase ved Vejdirektoratet skal være afsluttet med en miljøkonsekvensrapport, forinden den lovvedtagende fase ved Folketinget kan igangsættes, og en anlægslov vedtages eller forkastes.

Andre forhold kan naturligvis have betydning for den regionale udvikling og vækst, men områder, der helt falder uden for Regionens kompetenceområde for ”kollektiv transport”, kan naturligvis ikke indgå som et ”indsatsområde” og da navnlig ikke a som en ”vejinvestering”. Regionen kan – og må ikke – investere i udvikling af det statslige vejnet, men skal varetage sin hovedopgave om ”kollektiv transport.”

Selvom det fremgår af forarbejderne til erhvervsfremmeloven, at regionale udviklingsstrategier efter loven kan indeholde visionsprægede strategier af politisk karakter, må det dog være strategier, som det tilkommer Regionen at udføre som myndighed.

Hverken Rute 26 Hanstholm-Sallingsund eller ”etablering af den 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg via øen Egholm,” der er nævnt som strategiske vejinvesteringer, falder indenfor Regionens hovedopgaver som myndighed eller er i tilknytning hertil, jf. erhvervsfremmelovens § 15, stk. 1.

Indsatsområdet ”Strategisk Vejinvesteringer” er uddybende beskrevet på side 22, der dog kun inde-holder en gengivelse af ”Statens Infrastrukturplan 2035”. Teksten er ikke på nogen måde fyldestgø-rende. Det omtales slet ikke, at begge projekter kun er i Vejdirektoratets lovforberende fase, og at der end ikke foreligger en fyldestgørende miljøkonsekvensvurdering. Tvært imod er de indledende undersøgelser slet ikke afsluttet.

Vejdirektoratet sendte i går sin miljøkonsekvensvurdering vedr. en udbygning af rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm i høring i perioden 27/11-2023 til 28/1-2024. Borgermøderne herom afholdes først den 16/1-2024 og den 17/1-2024.

Tilsvarende gælder den 3. Limfjordsforbindelse, hvor Vejdirektoratets seneste miljøkonsekvensrap-port fra 2021 vedr. Egholmlinjen er underkendt af Miljø- og Fødevareministeriet i ministeriets hø-ringssvar fra januar 2022. Vejdirektoratets har endnu ikke udarbejdet en ny miljøkonsekvensrapport.

Begge projekter er således omfattet af den undersøgelsesfase, der knytter sig til Vejdirektoratets lov-forberedende fase i vejlovens kapitel 2a, hvilket Regionen undlader at oplyse.

Derfor fremstår Regionens Udviklingsstrategi på dette punkt som en utidig og uhjemlet politisk inter-vention i den lovregulerede beslutningsproces, jf. Vejlovens kapitel 2a.

Regionen har lige så lidt som vi andre på dette tidspunkt indsigt i projekternes miljøkonsekvenser i forhold til Regionens fire hovedopgaver: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, herunder initiativer i tilknytning hertil.

Miljøkonsekvensrapporterne kan i deres endelige form meget vel vise sig at modarbejde Regionens øvrige fine kerneinitiativer og strategiske indsatser, herunder navnlig initiativet om ”reduktion af CO2-udledning” og alle strategierne for en attraktiv region med ”Renere natur og miljø”, ”et stærkt og lokalt kulturliv” og ”bedre trivsel og sundhed”.

Den endelige miljøkonsekvensrapport for Egholmlinjen kan meget vel vise, at Egholmlinjen øger støjen i Aalborg og skal gennembryde gamle affaldslodsepladser med asbestholdigt materiale med risiko for at forringe helbredet for en lang række af borgere, forurener mere grundvand og dermed forringer drikkevandet, herunder nøglevandværket i Drastrup, ødelægger flere rekreative arealer og dermed kan påvirke trivslen, har for stor CO2 påvirkning og nødvendiggør brug for store mængder af råstoffer, og have væsentlig negativ indvirkning på miljøet, beskyttede arter og et Natura 2000-område.

Det er derfor usagligt, at Region Nordjylland peger på en vejstrategisk indsat, hvor Regionen end ikke har et fyldestgørende oplysningsgrundlag og ikke kender konsekvenserne. Det efterlader et bekym-rende indtryk af, et Region Nordjylland anvender Regionens Udviklingsstrategi til at fremme rent par-tipolitiske formål overfor de statslige myndigheder, der kun deles af en del af Regionsrådets med-lemskreds. I så fald indeholder Regionens Udviklingsstrategi og dens indsatsområde ”Strategisk vejinvestering” udelukkende en partipolitisk agenda.

”Strategisk vejinvestering” er en statslig kompetence og tilkommer ikke Regionen

Det må falde uden for hjemlen i erhvervsfremmeloven at udmønte partipolitiske agender indenfor Statens ressort i en Regions udviklingsstrategi, jf. rammebetingelserne i erhvervsfremmelovens § 15, stk. 1, jf. 15, stk. 5. Der er ikke tale om et forhold, der har aktuel og faktisk betydning for Regionens fire hovedopgaver: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø.

Der er derimod tale om statslige vejprojekter, der skal vedtages ved anlægslov af Folketinget. Vejprojekterne er tillige omfattet af vejlovens kompetencefordeling i forhold til den lovforberedende pro-ces. Kompetencen fremgår af Vejlovens § 4, stk. 1, der fastslår, at

”Transportministeren er ansvarlig for den overordnede vej- og trafikplanlægning og for, at der foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor, jf. stk. 2”

I vejlovens § 4, stk. 2, er indsat en hjemmel, der også angår Transportministeren, og som kan omfatte kommunerne, men ikke Regionen:

”Transportministeren kan tage initiativ til, at der foretages tekniske, miljømæssige, økonomiske og statistiske undersøgelser, som er af betydning for planlægning, anlæg og vedligeholdelse af statsvejene eller for vejnettet som helhed. Transportministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsernes medvirken ved tilvejebringelse af det nødvendige data- og planlægningsgrundlag.”

Tilsvarende foregår af Vejlovens § 6, stk. 1: ”Transportministeren er vejmyndighed for statsvejene.”

Regionen har dermed ikke hjemmel til at vedtage ”en strategisk vejinvestering” hverken vedr. rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm og vedr. ”3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg via øen Egholm”. Strategier herom er i strid med den formelle lovs princip og den opdeling mellem myndighedernes ressorter, der fulgte af strukturreformen.

Regionen opfordres derfor til at anerkende, at der ikke er hjemmel til at vedtage ”en strategisk vejinvestering” hverken vedr. rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm eller vedr. ”3. Limfjordsforbin-delse ved Aalborg via øen Egholm”. Den strategiske vejindsats skal derfor udgå af Nordjyllands Udviklingsstrategi for 2024-2027.

Med venlig hilsen

Louise Faber,
Formand,
Borgerbevægelsen

Høringssvar til RUS

Først vil jeg pointere at den en Egholmsforbindelse er en del af en forlig, men at den ikke er lovbehandlet.

Den regionale udviklingsstrategi “vil have fokus på mange områder, som er vigtig for Nordjylland: Uddannelse og kompetenceudvikling af fremtidens arbejdskraft; den grønne omstilling og klimatilpasning; miljø, natur og kultur; kollektiv trafik og infrastruktur…”

Derfor bør en Egholmforbindelse skrives ud af planen.

Den grønne omstilling kan aldrig styrkes ved at generere mere trafik, som en ny motorvej beviseligt gør. Den grønne infrastruktur for transport styrkes netop ved at lave bedre forhold for cyklisme, mere og billigere kollektiv transport, ved at flytte godstransport fra veje til skinner, ved at etablere flere delebilsordninger osv.

Den grønne omstilling styrkes ikke ved at grave endnu flere råstoffer op af jorden og udlede kæmpe mængder CO2 i både anlægs- og driftsfasen.

Unik natur bliver ødelagt ved en Egholmforbindelse, beskyttede dyre- og plantearter rammes, og store arealer asfalteres, områder som i stedet burde udlægges til natur og være CO2 opsamlende.

Miljøet i og omkring Aalborg bliver belastet af øget partikeludledning og ikke mindst kan det blive en miljøkatastrofe at grave igennem gamle asbestdepoter både nord og syd for fjorden og asbestforekomsterne i fjordbunden. Aalborg har i forvejen en høj asbestforekomst i luften og en højere dødelighed blandt byens borgere end borgerne på landsplan.

Derudover vil støjgenerne for titusindevis af borgere blive øget, støj som også beviseligt øger dødeligheden.

En Egholmforbindelse vil øge risikoen for at forurene store drikkevandsdeponier, som er af afgørende betydning for en stor del af aalborgenserne, både i anlægs- og driftsfasen.

Alt i alt er det på alle disse og sikkert flere parametre en dårlig løsning og helt klart også en kæmpe økonomisk belastning for alle borgerne i Aalborg Kommune, men også for sundhedsvæsnet i region Nordjylland.

Mvh

Jan Varberg Olsen

Det opfordres hermed til, at Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS) forkastes eller ændres ift. ”Indsatsområde: Strategiske vejinvesteringer,” således at Region Nordjylland ikke anbefaler en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, men aktivt modsætter sig nævnte linjeføring, da det strider imod samme RUS' indsatsområder om ”Renere natur og miljø” samt ”Bedre trivsel og sundhed”.

Anlægges Egholmlinjen, som anbefalet i udkastet til RUS, vil det bl.a. betyde:

1) at drikkevandet til mere end 1/3 af befolkningen i Aalborg By forurenes varigt, idet kildeanlæg ved Drastrup og Lindholm påvirkes af Egholmlinjen. Der henvises til VVM for Egholmlinjen om grundvand.

2) at Aalborg, der i forvejen er Danmarks mest støjplagede by, indpakkes i støj fra to tæt beliggende motorveje, og at over 26000 nye beboere, som ikke er støjramte i samme grad idag, udsættes for sundhedsskadelig støj.

3) at lovgivningen brydes iht truede og beskyttede dyrearter og fugle som f.eks. oddere, flagermus og knortegæs.

4) at landskabet påvirkes varigt langs en ny 20 km. motorvej samt af de mange lokale tilkørsler.

I EU er strandenge en sjælden landskabsform, og strandenge på Egholm og langs Limfjordens kyster vil blive ødelagt af Egholmlinjen. Desuden krænkes borgernes menneskerettigheder ved at elskede naturarealer og åndehuller fjernes.

Med venlig hilsen

Anna Dorthe Bertelsen

Høringssvar

Vedrørende Regional Udviklingsstrategi (RUS) 2024 – 2027

Jeg vil opfordre til, at RUS 2024 -2027 forkastes eller ændres i forhold til "Indsatsområde: strategisk vejinvesteringer", således at Region Nordjylland ikke anbefaler en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinien, men aktivt modsætter sig nævnte linieføring,da det strider mod samme RUS indsatsområder om "Renere natur og miljø" og "Bedre trivsel og sundhed".

Unik natur bliver ødelagt ved en Egholmforbindelse, beskyttede dyre- og plantearter bliver ramt og store arealer bliver asfalteret, områder som i stedet kan blive udlagt til natur og være CO2 opsamlende.

En Egholmforbindelse vil øge risikoen for at forurene vores drikkevandsdepoter og miljøet i og omkring Aalborg vil blive belastet af en øget partikelforurening. Derudover kan det vise sig at være en miljøkatastofe at grave gennem gamle asbestdepoter.

Støjgenerne vil blive øget for tusindvis af os, som bor i området, støj som beviseligt øger dødeligheden.

En Egholmforbindelse er, for mig at se, en utrolig dårlig løsning og ydermere en kæmpe økonomisk belastning for alle borgere i Aalborg Kommune, men også for sundhedsvæsenet i Region Nordjylland.

Med venlig hilsen

Jette Rosenbeck

Jeg ser det som yderst problematisk, at en Egholmforbindelsen er med i regionens udviklingsstrategi.

Det er en unødvendig leg med klima og miljø.

Vi bør passe på vores natur og værne og Aalborgs drikkevand.

Støj er invaliderende, og det vil få store konsekvenser for beboere omkring motorvejsanlægget.

Vær ambitiøse!

Fra Marie Bak

Høringssvar:

Det opfordres kraftigt til, at Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS) droppes eller væsentlig ændres ift. ”Indsatsområde: Strategisk vejinvesteringer”, således at vores region ikke anbefaler en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, men aktivt modsætter sig denne linieføring, da det strider imod samme RUS indsatsområder om ”Renere natur og miljø” samt ”Bedre trivsel og sundhed”.

Egholmlinjen vil, hvis den gennemføres i sin nuværende plan betyde, at drikkevandet til 1/3 af befolkningen i Aalborgs by forurenes varigt. Der henvises til VVM for Egholmlinjen om grundvand. Den grundlæggende årsag til alvoren er, at jordbunden i linjeføringen gennem de boringsnære områder til vandværkerne er særlig sårbare over for forurening. Jordbunden består her af opsprækket kalk dækket af et tyndt lag sand og grus. Alt siver direkte og urenset ned i grundvandet.

For mere end 30 år siden tog det daværende Nordjyllands amt og Aalborg Kommune initiativ til at ændre arealanvendelsen til vandværket i Drastrup. Årsagen var bl.a. fund af kvælstoftal med mere end 120 mg/l i det øvre grundvandsmagasin. Antallet af mave- og tarmkræfttilfælde var på det tidspunkt de højeste i Danmark. Efter mere end 30 års indsats for at beskytte de særligt sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til boringerne i både Drastrup og Hvorup, er status, at der nu dyrkes rent drikkevand. Terrænet må ikke ændres, der må ikke bygges nyt, og der må ikke udledes miljøfremmede stoffer. Drikkevandet sendes direkte ud i hanerne uden anden rensning end filtrering og luftning.

Det vil en anlægslov for Egholmmotorvejen lave om på. En anlægslov vil ophæve alle tinglyste bestemmelser om forbud mod at ændre terræn, udlede forurenende stoffer og bygge nyt. Allerede i anlægsfasen er det sandsynligt, at de særligt sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) trues af anlægsarbejderne for motorvejen og udfletningsanlæggene til Ny Nibevej og Høvejen.

Der findes ikke alternative beskyttede områder til de to vandværker ved Drastrup og Hvorup, der ifølge VVM for Egholmlinjen der allerede i anlægsfasen, men også af driften er truet af en varig forurening af grundvandet i de særligt sårbare boringsnære områder til de to vandværker. På landsplan bliver der hver dag lukket drikkevandsboringer på grund af forurening, der overstiger grænseværdierne for drikkevand. Det er ikke en løsning, at rense grundvand.

Samfundsøkonomisk er det mange gange dyrere at rense grundvand, end at forebygge forurening. Dette er entydigt dokumenteret i det EU-støttede projekt ”Water4all” fra 2011, som Aalborg Kommune deltog i. Motivationen burde være tydelig for regionen.

Derfor vil jeg igen opfordre til, at alle planer droppes, så vores kommende generationer også vil kunne drikke rent vand fra hanen.

Venlig hilsen

Rune H. Clemmensen

Høringssvar til Regional Udviklingsstrategi 2024-2027

Vi indgiver hermed høringssvar til Regional Udviklingsstrategi 2024-27.

Strategisk fokus på landdistrikterne

En meget stor andel af befolkningen i Region Nordjylland bor i landdistrikterne og det er afgørende for en positiv udvikling af regionen, at disse områder i højere grad bliver attraktive at bo i. Landdistrikterne lider imidlertid i høj grad af affolkning og serviceforringelser på de fleste velfærdsparametre samt et svigtende erhvervsliv/jobmarked.

En udviklings- og fastholdelsesstrategi skal derfor eksplicit dreje sig om netop løsningen på disse store udfordringer og på, hvorledes kvaliteten og det attraktive ved landdistrikterne bringes i spil.

Vi vil fremhæve følgende konkrete bud på fokuspunkter, men der er naturligvis mange flere:

Mere samkørsel

Bosætning fordrer i høj grad god mulighed for transport til skole, uddannelse og job. Den kollektive trafik forringes grundet forhøjede priser og svigtende brugertal.

Der er behov for, at der (tillige) tænkes i andre baner, som for eksempel understøttelse af fælleskørsel, for eksempel ved brug af NaboGo eller andre Apps. En velfungerende alternativ transportmulighed ad denne vej fordrer en meget bredere udbredelse af og kendskab til muligheden. Dette kan Region Nordjylland i høj grad være med til at løfte.

Andre muligheder er en regional tilgang til Flexkørsel, som måske kan løse nogle af de problemer, som knytter sig til, at priserne på disse produkter også er stærkt stigende.

Sundhed tæt på via partnerskaber

Sundhedssektoren er under pres og trivslen blandt alle aldersgrupper er svigtende. Derfor er den foreslåede nytænkning omkring nye partnerskaber på området nødvendig. Ved at fokusere på at aktivere de lokale fællesskaber og ”få alle med” vil en del af den udfordring, som plager sundhedsvæsenet, kunne imødegås.

Kompensation og medejerskab som udviklingskatalysator for en grøn Region

Bedre vilkår for klimaet er en nødvendighed, men udviklingen skal ske med sund fornuft, så vi bevarer arbejdspladser og tænker lokalsamfundet ind. Vi foreslår at der udarbejdes en strategi for at skabe bedre vilkår for kompensation til lokalområdet ved opsætning af vedvarende energikilder (fx solceller, vindmøller, biogasanlæg mv.). Viden om, hvorledes kompensation kan bringes i spil i forhold til at give landsby og landdistrikt en mulighed for et økonomisk tilskud til at skabe noget værdifuldt for området.

Kultur, fritid og natur

Landdistrikterne har en rig kulturarv og natur, som skal vægtes endnu højere. I endnu højere grad bør kunst og kultur få en mere fremtrædende plads i landdistrikterne. Blandt andet ved at fremhæve de perler, som allerede eksisterer rundt omkring og ved at sikre, at kunst og kultur bringes ud i landdistrikterne på fx turne eller som event. Initiativer som kulturcaravanen er et eksempel, som kan understøttet endnu højere.

Uddannelse og erhvervsliv i landdistrikterne

Hele Regionen skal tilgodeses, når der udbydes uddannelser og et særligt fokus kunne være niche uddannelser, som har den sidegevinst at kunne tiltrække elever fra hele landet. Vi skal understøtte, at landdistrikternes tiloversblevne landbrugsbygninger i langt højere grad skal finde anvendelse for ny erhvervsaktivitet. Begge initiativer vil medføre øget bosætning.

Lone Haugaard og Mette Hardam,
Byrådsmedlemmer for Venstre, Frederikshavn Kommune

I RUS beskriver region Nordjylland en række visioner og strategispor, som skal sikre en reduktion i udledning af drivhusgasser, sikre rent grundvand, forbedre den kollektive trafik og sikre en renere natur og miljø, men ved en gennemlæsning af rapporten kan det konstateres at, at dette kun er pynt, der skal dække over en mere beskidt virkelighed, hvor fremme af den 3. limfjordsforbindelse står højt på prioriteringslisten.

Jeg gør derfor indsigelse mod regionens opbakning til dette projekt, og mener at regionen i stedet målrettet skal prioritere løsninger, der afhjælper problemerne, uden at have den negative indvirkning, som en 3. limfjordsforbindelse vil få.

Vedrørende trafik afvikling Nord/Syd i (og ud af) regionen, bør der arbejdes for:

- Øget omstilling af godstransporten fra lastbil til bane. Godstransport via jernbane har et markant mindre klimaaftryk end mere udbredte transportformer som vejtransport, og i EU's Hvidbog 2050 er det fastsat, at hhv. 30 og 50 % af lastbiltransporten over 300 km i hhv. 2030 og 2050 skal overføres til bane og vand. Alene Hirtshals havn modtager hvert år ca. 200.000 lastbilstrailere med gods, hvoraf en stor del med fordel kunne videretransporteres fra den nye og ubrugte godsterminal på Hirtshals havn. Blandt andet har IDA-rail overfor folketingets trafikudvalg påpeget hvilke barrierer der skal nedbrydes, for at opnå en omstilling fra vej til banetransport.

- Øget samkørsel ved fjordkrydsende persontransport. Mange pendler fra tyndt beboede områder til arbejdspladser i de større byer, primært Aalborg, og med det sparsomme udbud af kollektiv trafik i disse områder fristes mange til at bruge privat bil. Ved at anlægge større opsamlings-pendler pladser nord og syd for fjorden, suppleret med mulighed for eldrevne pendlerbusser ( for eksempel til regionens nye sygehus)og udlejning af cykler kan antallet af fjordkrydsninger/kørte kilometer reduceres væsentlig.

- Samarbejde med Aalborg Kommune om etablering af en ny østligcykelforbindelse mellem Nørresundby og Aalborg.

Vedrørende sikring af rent grundvand:

For at sikre rent grundvand til en væsentlig del af regionens indbyggere, opfordres regionen til at modvirke at traceen for en eventuelt 3. limfjordsforbindelse skal passerer de vitale drikkevandsressourcer vest for Aalborg, både nord og syd for fjorden:

- I anlægsfasen er der en risiko for forurening af grundvandet, idet det er nødvendigt af sænke grundvandsspejlet, hvilket giver risiko for en indsivning af forurenende stoffer til grundvandsmagasinerne.[Miljøkonsekvensvurderingen for en 3. limfjordsforbindelse over Egholm]

- I driftsfasen er der risiko for forurening med olie og kemiske stoffer som følge af utilsigtede udslip fra trafikken på de nye vejanlæg. Hertil kommer forureningen med klorider som følge af den glatførebekæmpelse, der med sikkerhed vil blive udført på vejstrækningen. Tidligere undersøgelser [Kristiansen m. fl. 2003; Roseth og Jacob 2010] viser at op til 50% tab til grundvandet af klorider, selv om området er kloakeret. Undersøgelser viser endvidere at kloriderne spredes som aerosoler op til 100 m fra vejen [Blomqvist m. fl. 2001].

Udover den direkte risiko for et forhøjet indhold af klorider i grundvandet, giver en saltbelastning af området desuden en forøget risiko for udvaskning af tungmetaller kan nå grundvandsmagasinerne, specielt hvis disse er dårligt beskyttede, som tilfældet er i Drastrup [ Nordstrom 2005; Linde 2007].

Vedrørende renere natur og bedre miljø:

Menneskelig aktivitet generelt, sætter naturressourcerne under pres. Drift og anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm, vil både i anlægsfasen og i driftsfasen have stor indflydelse på de områder den passerer og bliver nabo til. En forøgelse af trafikstøjen vil på sigt give øgede sundhedsudgifter for Regionen:

- Ifølge den nyeste VVM redegørelse for den vestlige Limfjordfjordsforbindelse kommer blandt andet beboere i Hasseris Enge og Sofiendal Enge til at leve med støj på mellem 53 og 58 dB Lden. Risikoen for at få en blodprop i hjertet begynder at stige, når man lever i støj på 53 dB Lden og derover. Det fandt forskerne bag en større WHO-rapport i 2018. Støjen ved en vestlig motorvejsforbindelse vil dermed være sundhedsskadelig ifølge WHO-rapporten. Men hvor stor den forøgede risiko er i spændet mellem 53 og 58 dB Lden, ved man stadig ikke med sikkerhed, men er støjen oppe på 58 dB Lden, er risikoen for en blodprop i hjertet fem procent højere. Den forøgede forekomst af blodpropper, vil betyde et samfundsmæssigt økonomisk tab, både som følge af tabte arbejdsdage og som direkte udgifter i sundhedssektoren.

- En af de ting der er med til at gøre Nordjyllands til en attraktiv region, er tilstedeværelsen af de mange forskellige dyrearter, der er truet i naturen i det øvrige Danmark og Europa. Et større anlægsprojekt som den 3. limfjordsforbindelse over Egholm og driften heraf, vil virke negativt på nogle af de dyrearter, vi som samfund er forpligtigede til at beskytte, herunder den lysbugede knortegås, strandtudsen og den odderkoloni der er registreret på Egholm.

Venlig hilsen

Ulla Rasmussen og Lars Rom Jensen

Det er meget bekymrende at 3. Limfjordsforbindelse er med i Regionens udviklingsstrategi.

Foruden at det er en perle for mange aalborggensere, så er der som nævnt mange gange af eksperter på det område et unikt dyreliv med sjældne arter. Skulle det ikke være argumenter nok imod forbindelsen så truer forbindelsen også med at ødelægge Aalborgs reneste og største grundvandsreservoir i Drastrup.

Beviseligt at det at åndehuller er vigtige for trivsel , og nu vil man ødelægge den mulighed for at spare minutter i kørsel, og påstå at det er erhvervslivets redning.

Støj vil blive sendt ud til i hele vestbyen og Aalborg ”spærres inde af 2 motorveje”

Grøn omstilling og udvikling i den retning mener jeg heller ikke just er at ødelægge eksisterende unik natur, for at udlede masser af C02 både under anlæggelsen og når den tunge trafik kører.

At det jeg personligt gerne ville betale mere i skat for at undgå – så også koster Aalborg kommune store millionbeløb, og uundværligt vil gå ud over velfærden er endnu et vigtigt argument til ikke at pløje Egholm op.

Venlig hilsen

Pia Olsen

Vedr. Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 for Region Nordjylland

Jeg vil gøre indsigelse mod, at der i Den Regionale Udviklingsstrategi 2024-2027 bakkes op om en Limfjordsforbindelse over Egholm.

Jeg er meget bekymret over de miljømæssige konsekvenser som en forbindelse over Egholm vil medføre, konsekvenser for støjforurening, forurening af drikkevand, spredning af asbest, øget CO2 udledning mv.

Mvh

Jens-Jørgen Andersen

Ang. Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS)

Jeg vil gøre indsigelse mod og undrer mig over at Region Nordjylland i Den Regionale Udviklingsstategi anbefaler en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

Jeg er helt enig i Borgerbevægelsens høringssvar til Den Regionale Udviklingsstrategi 2024-2027 og er stærkt bekymret over de miljømæssige konsekvenser af en Limfjordsforbindelse over Egholm. Bekymringen gælder bl.a. konsekvenser ift. støjforurening, grundvandsforurening, spredning af asbest.

Desuden undrer - og bekymrer det mig, at der overhovedet er så klar en stillingtagen i Udviklingsstrategien til hvor en kommende Limfjordsforbindelse skal placeres. Det tvivler jeg på er indenfor formål og rammer af en sådan strategi og det er med til at forplumre den demokratiske proces omkring en evt. etablering af en 3. Limfjordsforbindelse.

Med venlig hilsen

Jane Svart Hansen

Vedr. Høringssvar Regional Udviklingsstrategi 2024-2027, Region Nordjylland

Jeg opfordrer hermed Regionsrådet til at forkaste eller ændre Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS) ift. indsatsområdet: ”Strategisk vejinvesteringer”.

Region Nordjylland har ingen saglige grunde for at anbefaler en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, men kun saglige grunde for aktivt at modsætte sig den linjeføring.

Egholmlinjen er i strid med RUS indsatsområder om ”Renere natur og miljø” samt ”Bedre trivsel og sundhed”. Egholmlinjen vil forårsage at yderligere 26.000 beboere i regionen, der bor langs den planlagte linjeføring, vil udsættes for sundhedsskadelig støj. Det vil have store sundhedsomkostninger for Region Nordjylland (RN) og uoverskuelige menneskelige konsekvenser på helbred og trivsel for regionens beboere.

På landsplan er de samfundsøkonomiske omkostninger der knytter sig til sygdom pga. vejstøj allerede oppe på 4,4 mia kr. og stærkt stigende. Det vurderes, at 802 personer/år årligt dør for tidligt i Danmark iht. den seneste rapport om Environmental noise in Europe (EEA no. 22/2019 (EU). I rapporten er Aalborg i øvrigt anført som værende Danmarks mest støjbelastede by.

Motivationen for at bringe støjen ned i Region Nordjylland, navnlig i Aalborg bør komme meget mere i fokus.

VVM støjberegningsmetoderne for Egholmlinjen er utilstrækkelige og misvisende. Det er gennemsnitberegninger med udgangspunkt i for lavt antal trafikanter på motorvejen. Der er derfor sikkerhed for, at beboerne langs Egholmlinjen IKKE beskyttes mod sundhedsskadelig vejstøj over 58 dB Lden. Desuden er usikkerheden i støjberegningsmetoderne uacceptabel stor. I Vejdirektoratets anvendte beregningsmetode forekommer en usikkerhed på ∆ +/- 10 år eller mere. Det er derfor tvivlsomt om VVM-rapport 379, 2011, samt Miljøkonsekvensrapport, 3. Limfjords-forbindelse – Opdatering af VVM for Egholmlinjen fra 2021, opfylder de faglige krav, som de skal i henhold til EU’s krav til Miljøkonsekvensvurderinger.

Regionen Nordjylland kan ikke ignorere de fejl i VVM-rapporterne, der er kommet frem, da det vil medføre en øget støjbelastning af borgere i region Nordjylland, og dermed sundhedsskadelig påvirkning og risiko for at flere bliver syge eller dør for tidligt. Forhold der tillige vil belaste Regionens økonomi negativt.

I stedet opfordres region Nordjylland for aktivt at arbejde for

at støjgrænsen langs nyetablerede motorveje nedsættes ved lov til den anbefalede grænse på 52 dB Lden iht. Teknisk Notat, Genevirkning af vejtrafikstøj, udført for Miljøstyrelsen, sagsnr. 120-33634, eller WHO støjgrænsen på 53 dB Lden.
at der udarbejdes supplerende støjberegninger iht. Egholmlinjen, med tilhørende forpligtende lovgivning, der sikrer beboerne mod sundhedsskadelig støj i fremtiden, bla. ved at en nyanlagt motorvejs støjgener beregnes med udgangspunkt i vejens maksimale trafikkapacitet og fremherskende vindretning. På den måde sikre man at politikere og beboere reelt har en chance for at vurdere støjgenerne og forholde sig hertil på et oplyst grundlag.
at arbejde politisk for at kommunen nedbringer vejstøjen langs det kommunale vejnet og staten langs det statslige vejnet i region Nordjylland

Med venlig hilsen

Sidsel Krogager

Vedr. Høringssvar Regional Udviklingsstrategi 2024-2027, Region Nordjylland

Jeg vil gerne opfodre til, at Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS) forkastes eller ændres ift. ”Indsatsområde: Strategisk vejinvesteringer”, således at Region Nordjylland ikke anbefaler en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, men aktivt modsætter sig nævnte linjeføring, da det strider imod samme RUS indsatsområder om ”Renere natur og miljø” samt ”Bedre trivsel og sundhed”. RUS anbefaling vedr. Egholmlinjen vil betyde, at drikkevandet til 1/3 af befolkningen i Aalborgs by forurenes varigt. Der henvises til VVM for Egholmlinjen om grundvand.

Borgere nu og i fremtiden i Aalborg har brug for rent drikkevand og det er af største vigtighed, at omåder hvor gundvandet opsamles beskyttes.

Jeg må opfordre til, at RN vil arbejde på at afvise Egholmlinjen på grund af den sandsynlige, varige forurening af grundvandet i de særligt sårbare boringsnære oplande til vandværkerne i Drastrup og Hvorup.

Venlig hilsen

Sidsel Krogager

Vedr. Høringssvar Regional Udviklingsstrategi 2024-2027, Region Nordjylland

Vi opfordrer hermed Regionsrådet til at forkaste eller ændre Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS) ift. indsatsområdet: ”Strategiske vejinvesteringer”.

Region Nordjylland har ingen saglige grunde for at anbefaler en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, men kun saglige grunde for aktivt at modsætte sig den linjeføring.

Egholmlinjen er i strid med RUS indsatsområder om ”Renere natur og miljø” samt ”Bedre trivsel og sundhed”. Egholmlinjen vil forårsage, at yderligere 26.000 beboere i regionen, der bor langs den planlagte linjeføring, vil udsættes for sundhedsskadelig støj. Det vil have store sundhedsomkostninger for Region Nordjylland (RN) og uoverskuelige menneskelige konsekvenser på helbred og trivsel for regionens beboere.

På landsplan er de samfundsøkonomiske omkostninger der knytter sig til sygdom pga. vejstøj allerede oppe på 4,4 mia kr. og stærkt stigende. Det vurderes, at 802 personer/år årligt dør for tidligt i Danmark iht. den seneste rapport om Environmental noise in Europe (EEA no. 22/2019 (EU). I rapporten er Aalborg i øvrigt anført som værende Danmarks mest støjbelastede by.

Motivationen for at bringe støjen ned i Region Nordjylland, navnlig i Aalborg bør komme meget mere i fokus.

VVM støjberegningsmetoderne for Egholmlinjen er utilstrækkelige og misvisende. Det er gennemsnitberegninger med udgangspunkt i for lavt antal trafikanter på motorvejen. Der er derfor sikkerhed for, at beboerne langs Egholmlinjen IKKE beskyttes mod sundhedsskadelig vejstøj over 58 dB Lden. Desuden er usikkerheden i støjberegningsmetoderne uacceptabel stor. I Vejdirektoratets anvendte beregningsmetode forekommer en usikkerhed på ∆ +/- 10 år eller mere. Det er derfor tvivlsomt om VVM-rapport 379, 2011, samt Miljøkonsekvensrapport, 3. Limfjords-forbindelse – Opdatering af VVM for Egholmlinjen fra 2021, opfylder de faglige krav, som de skal i henhold til EU’s krav til Miljøkonsekvensvurderinger.

Regionen Nordjylland kan ikke ignorere de fejl i VVM-rapporterne, der er kommet frem, da det vil medføre en øget støjbelastning af borgere i region Nordjylland, og dermed sundhedsskadelig påvirkning og risiko for at flere bliver syge eller dør for tidligt. Forhold der tillige vil belaste Regionens økonomi negativt.

I stedet opfordrer vi region Nordjylland til aktivt at arbejde for

at støjgrænsen langs nyetablerede motorveje nedsættes ved lov til den anbefalede grænse på 52 dB Lden iht. Teknisk Notat, Genevirkning af vejtrafikstøj, udført for Miljøstyrelsen, sagsnr. 120-33634, eller WHO støjgrænsen på 53 dB Lden.
at der udarbejdes supplerende støjberegninger iht. Egholmlinjen, med tilhørende forpligtende lovgivning, der sikrer beboerne mod sundhedsskadelig støj i fremtiden, bla. ved at en nyanlagt motorvejs støjgener beregnes med udgangspunkt i vejens maksimale trafikkapacitet og fremherskende vindretning. På den måde sikre man at politikere og beboere reelt har en chance for at vurdere støjgenerne og forholde sig hertil på et oplyst grundlag.
at arbejde politisk for at kommunen nedbringer vejstøjen langs det kommunale vejnet og staten langs det statslige vejnet i region Nordjylland

Med venlig hilsen

Bente Lyngesen og Finn Vesterlund

Vedr.: Regional Udviklingsstrategi 2024-2027, Region Nordjylland

Høringssvar

Det opfordres hermed til, at Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS) forkastes eller ændres ift. ”Indsatsområde: Strategisk vejinvesteringer”, således at Region Nordjylland ikke anbefaler en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, men aktivt modsætter sig nævnte linjeføring, da det strider imod samme RUS indsatsområder om ”Renere natur og miljø” samt ”Bedre trivsel og sundhed”.

RUS anbefaling vedr. Egholmlinjen vil betyde, at drikkevandet til 1/3 af befolkningen i Aalborgs by forurenes varigt. Der henvises til VVM for Egholmlinjen om grundvand. Den grundlæggende årsag til alvoren er, at jordbunden i linjeføringen gennem de boringsnære områder til vandværkerne er særlig sårbare over for forurening. Jordbunden består her af opsprækket kalk dækket af et tyndt lag sand og grus. Alt siver direkte og urenset ned i grundvandet. For mere end 30 år siden tog det daværende Nordjyllands amt og Aalborg Kommune initiativ til at ændre arealanvendelsen til vandværket i Drastrup. Årsagen var bl.a. fund af kvælstoftal med mere end 120 mg/l i det øvre grundvandsmagasin. Antallet af mave- og tarmkræfttilfælde var på det tidspunkt de højeste i Danmark.

Efter mere end 30 års indsats for at beskytte de særligt sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til boringerne i både Drastrup og Hvorup, er status, at der nu dyrkes rent drikkevand. Terrænet må ikke ændres, der må ikke bygges nyt, og der må ikke udledes miljøfremmede stoffer. Drikkevandet sendes direkte ud i hanerne uden anden rensning end filtrering og luftning. Det vil en anlægslov for Egholmmotorvejen lave om på. En anlægslov vil ophæve alle tinglyste bestemmelser om forbud mod at ændre terræn, udlede forurenende stoffer og bygge nyt. Allerede i anlægsfasen er det sandsynligt, at de særligt sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) trues af anlægsarbejderne for motorvejen og udfletningsanlæggene til Ny Nibevej og Høvejen. Der findes ikke alternative beskyttede områder til de to vandværker ved Drastrup og Hvorup, der ifølge VVM for Egholmlinjen der allerede i anlægsfasen, men også af driften er truet af en varig forurening af grundvandet i de særligt sårbare boringsnære områder til de to vandværker.

På landsplan bliver der hver dag lukket drikkevandsboringer på grund af forurening, der overstiger grænseværdierne for drikkevand. Det er ikke en løsning, at rense grundvand. Samfundsøkonomisk er det mange gange dyrere at rense grundvand, end at forebygge forurening. Dette er entydigt dokumenteret i det EU-støttede projekt ”Water4all” fra 2011, som Aalborg Kommune deltog i. Motivationen burde være tydelig for regionen.

Der henstilles, at RN vil arbejde aktivt for at afvise Egholmlinjen på grund af den sandsynlige, varige forurening af grundvandet i de særligt sårbare boringsnære oplande til vandværkerne i Drastrup og Hvorup

Med venlig hilsen

Bente Lyngesen og Finn Vesterlund

Egholmsforbindelsen er en del af et forlig, men det er ikke lovbehandlet. Punktet bør derfor slettes, da forbindelsen ikke er vedtaget endnu, og da en linjeføring over Egholm, allerede ved anlæggelsen, truer med at ødelægge Aalborgs reneste og største grundvandsreservoir i Drastrup.

Den regionale udviklingsstrategi “vil have fokus på mange områder, som er vigtig for Nordjylland: Uddannelse og kompetenceudvikling af fremtidens arbejdskraft; den grønne omstilling og klimatilpasning; miljø, natur og kultur; kollektiv trafik og infrastruktur…”

Det klinger hult, når vi ved at den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vil udsende sundhedsskadelig støj til over 26000 nye borgere, som ikke er støjramte i samme grad idag, rode med asbestdepoterne i fjorden, bryde lovgivningen i forhold til truede og beskyttede dyrearter såsom oddere, knortegæs, flagermus og mange andre arter…..og være den absolut dyreste løsning ift en øst forbindelse.

Fra Liv Hellevik

Egholmlinjen er i strid med RUS indsatsområder om ”Renere natur og miljø” samt ”Bedre trivsel og sundhed”. Egholmlinjen vil forårsage at yderligere 26.000 beboere i regionen, der bor langs den planlagte linjeføring, vil udsættes for sundhedsskadelig støj. Det vil have store sundhedsomkostninger for Region Nordjylland (RN) og uoverskuelige menneskelige konsekvenser på helbred og trivsel for regionens beboere.

På landsplan er de samfundsøkonomiske omkostninger der knytter sig til sygdom pga. vejstøj allerede oppe på 4,4 mia kr. og stærkt stigende. Det vurderes, at 802 personer/år årligt dør for tidligt i Danmark iht. den seneste rapport om Environmental noise in Europe (EEA no. 22/2019 (EU). I rapporten er Aalborg i øvrigt anført som værende Danmarks mest støjbelastede by.

Motivatonen for at bringe støjen ned i Region Nordjylland, navnlig i Aalborg bør komme meget mere i fokus.

VVM støjberegningsmetoderne for Egholmlinjen er utilstrækkelige og misvisende. Det er gennemsnitberegninger med udgangspunkt i for lavt antal trafikanter på motorvejen. Der er derfor sikkerhed for, at beboerne langs Egholmlinjen IKKE beskyttes mod sundhedsskadelig vejstøj over 58 dB Lden.

Ud over at drikkevand forurenes og at det efterhånden eneste bynære grønne areal ødelægges samt at ENDNU flere borgere vil blive ENDNU mere syge pga støj så er der 1000 andre grunde til IKKE at etablere forbindelsen. Heriblandt den, at mannved at plastre et vådområde til med asfalt medvirker voldsomt til en forøget risiko for oversvømmelse af talrige beboelser og marker mm.

Fra Lone Stoustrup

nu må folk stoppe med at kalde det for udvikling når der snakkes om en Egholmsforbindelse, hvis den forbindelse gennemføres så vil der alene være tale om en afvikling… en afvikling af vores alle sammens fremtid og natur. Vi kan ikke blive ved med at tænke mere mere mere uden at det får en konsekvens. Dermed ikke sagt at der ikke skal gøres noget for at få en ny forbindelse med miljø og natur skal have både fokus og vægt i forhold til valget af den endelige løsning - stop med nu med at udvælge de sandheder som passer ind til “jeres sandhed” for det er vores alle sammen der rammes af denne beslutning.

Ødelæggelse af naturen bør altid få alarmerne til at ringe, men hvis det så endda er unødvendig ødelæggelse så håber jeg godt nok at der sidder nogen med en virkelig dårlig smag i munden når man om 20-30 år kigger tilbage på projektet med skam og tænker hvordan gik det så galt. Stop ødelæggelsen af grundvandet som vi har værnet om de sidste 30 år, det smides bare væk for endnu en gang asfalt - stop det nu.

Tag et kig på et landkort over Aalborg og Nørresundby og Overvej at man nu er på vej til at indkapsle to byer med støjende motorveje som der ikke er enighed om er nødvendige. Jeg har ikke lyst til at bo i en by som det der er udsigten, og det bliver jeg trist over da jeg synes at Nørresundby er den perfekte kombination af nærhed til by samtidig med at man har naturen tæt på.

Det sidste emne er den skade det her som en stor del af politikere er i færd med at trække ned over hovedet på en befolkning som mener noget andet end de, det skaber større afstand og politikerlede i vores samfund. Det er dårlig ledelse af de politikere som går med en løsning som er dyrere end alternativerne - sågar tæt på dobbelt så dyr, det er jo grænsende til at være inkompetent. Hvis der skal vælges løsninger i børnehaver eller skoler så står lokalpolitikere i samlet flok og taler for at de jo var nød til at vælge de billigste løsninger da det jo er “borgernes penge”, men det gælder så kun når det ikke er politikernes egne prestige projekter for så er alt pludselig muligt.

Stop nu de dumme projekter og fokuser på dem som har flest plusser på alle parametrene, også natur og miljø og eventuelle andre punkter som ikke er så nemme at regne med i et Excelark.

Venlig hilsen

Daniel Bjerregaard

Hermed høringssvar om forslaget til Regional Udviklingsstrategi 2024-2027:

Undertegnede anmoder om, at Region Nordjylland, skriver en 3. limfjordsforbindelse over Egholm, ud af planen.

Regionen er først og fremmest sat i verden for at beskæftige sig med Nordjydernes sundhed, og en 3. Limfjordsforbindelse fremme på ingen måde nogens sundhed, - tværtimod!

Den vil afstedkomme at yderligere 26.000 mennesker, i Aalborg belastes med sundhedsskadelig støj. Aalborg er i forvejen Danmarks mest støjplagede by, og hvert år dør adskillige mennesker af sygdomme, som kan føres direkte tilbage til støjpåvirkning.

Asbestrelaterede sygdomme, kender Nordjyderne alt til. Hvis der bygges en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, vil man skulle foretage omfattende gravearbejde, enten direkte ovenpå, eller meget tæt på gamle deponier med tonsvis af byggeaffald, og affald fra den gamle Eternitfabrik. Graver man i disse områder, frigøres utvivlsomt en masse asbestfibre, og så er nordjydernes sundhed i endnu større fare end den er i forvejen.

Fjorden er, som vi næsten dagligt hører om, ved at dø, af ildmangel, men ved, og omkring Aalborg, er fjorden faktisk rimelig sund, hvilket kommer til udtryk i form af en flot, og tiltagende vækst af ålegræs, i området. Ålegræs, som jo er vigtigt for mange arter, både som skjul, og som fødekilde. Flere udpegningsarter, og strengt beskyttede arter, som f.eks. Odder, Strandtudse, og Lysbuget knortegås, vil lide betydelig, skade hvis der anlægges en 3. Limfjordsforbindelse, over Egholm, netop fordi det ikke kan undgås, at en betydelig del af ålegræsset, beskadiges, eller helt forsvinder. Derfor kan det ikke være rimeligt, at Regionen arbejder med at fremme etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Det må stoppe straks.

Vi vil gerne have gæster her i Nordjylland, men en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, har ifølge: Turisme og udviklingsforsker, Peter Kvistgård, ingen som helst værdi for turismen i landsdelen. Derfor er der ingen grund til at Regionen arbejder for at fremme anlæggelsen af en forbindelse over Egholm!

De fleste Nordjyder ønsker ikke en forbindelse over Egholm.

En lang række af opinionsundersøgelser, som er lavet gennem tiden, viser entydigt, at der er et markant flertal, for en andel løsning på de trafikale udfordringer, end en Egholmforbindelse, nemlig et ekstra tunnelrør i øst. Regionsrådet, bør ikke arbejde for at fremme et projekt, som langt de fleste nordjyder er i mod!

Egholms venner anbefaler at Region Nordjylland, overhovedet ikke bruger penge, eller ressourcer på af fremme en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

Venlig hilsen

Henrik Mørch,
Formmand for Egholms venner

Høringssvar Regional Udviklingsstrategi 2024-2027, Region Nordjylland

Jeg opfordrer hermed Regionsrådet til at forkaste Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS) i forhold til indsatsområdet ”strategiske vejinvesteringer”.

En 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen strider direkte imod indsatsområderne ”Renere natur og miljø” samt ”Bedre trivsel og sundhed”.

RUS anbefaling vedr. en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen vil betyde, at drikkevandet til 1/3 af befolkningen i Aalborg vil blive forurenet og lide uoprettelig skade. Der henvises til VVM for Egholmlinjen om grundvand.

I 1980’erne vedtog et enigt og fremsynet byråd i Aalborg, at der skulle gøres en ekstra indsats for at sikre rent drikkevand til kommunes fremtidige borgere. Pilotprojektet ”Rent drikkevand og grønne skove” blev søsat og gennem flere årtier afsatte byrådet millioner af kroner og fik samtidig store millionbeløb fra EU til dyrkning af rent drikkevand ved Drastrup Enge. Gennem årtier blev et 3-cifret millionbeløb brugt på projektet og det har været medvirkende til, at vi i dag kan tappe rent og urenset drikkevand direkte fra hanen i Aalborg. Projektet gav genlyd både nationalt og internationalt og vandforsyningsfolk fra storbyer både inden- og udenfor Europa besøgte Aalborg, for at blive klogere på, hvordan der i Aalborg blev sikret rent drikkevand til byens borgere.

Efter årtiers indsats for at beskytte de særligt sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til boringerne i både Drastrup og Hvorup, er status, at der nu dyrkes rent drikkevand. Terrænet må ikke ændres, der må ikke bygges nyt, og der må ikke udledes miljøfremmede stoffer. Drikkevandet sendes direkte ud i hanerne uden anden rensning end filtrering og luftning.

Det vil en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen lave om på. En anlægslov vil ophæve alle tinglyste bestemmelser om forbud mod at ændre terræn, udlede forurenende stoffer og bygge nyt.

Hvordan kan man som ansvarlig politiker acceptere at ødelægge vitale drikkevandsressourcer som skal sikre nuværende og kommende generationers behov for rent drikkevand?

Hvordan kan man som ansvarlig politiker se stort på den kæmpe indsats og massive investeringer, der er gjort for at sikre rent drikkevand, en indsats som vil være spildt, hvis den 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen bliver en realitet?

En 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen er ikke forenelig med renere natur og miljø samt bedre trivsel og sundhed.

Med venlig hilsen

Ole Rosenørn de Lasson

Hvordan kan i begrunde en ny motorvej, som udelukkende vil skade det mentale helbred af Aalborgs borgere, som i forvejen er byen hvor borgere bliver udsat for aller mest støjforurening i hele landet?

Hvordan kan det være at en ny motorvej skal prioritere i denne by, hvor mental trivsel er så lav? Er biler, forurening og udledning af drivhusgasser vigtigere end menneskerne der bor i byen?

Det er dybt kritisabelt at 3 Limfjordsforbindelsen er med i Regionens udviklingsstrategi, og dette punkt skal slettes omgående.

For det første er forbindelsen ikke vedtaget endnu, og for det andet (selvom der er 1000 andre grunde), er truer forbindelsen, allerede ved anlæggelsen, med at ødelægge Aalborgs reneste og største grundvandsreservoir i Drastrup.

3 Limfjordsforbindelse over Egholm krænker vores menneskerettigheder ved at fjerne vore åndehuller og ydermere, udsende sundhedsskadelig støj til over 26000 nye borgere, som ikke er støjramte i samme grad idag.

Ligeledes brydes lovgivningen iht truede og beskyttede dyrearter såsom oddere, knortegæs, flagermus og mange andre arter.

Det må være Regionens højeste prioritet at sørge for, at bevare Aalborgensernes og Nørresundby borgernes fysiske og mentale helbred.

Forebyggelse er bedre end helbredelse.

Fra Lone Thomsen

Kan ikke selv hverken dokumentere bedre eller skrive et bedre høringssvar, hvorfor jeg fuldstændig tilslutter mig nedenstående, både hvad angår betragtninger ift. svar og dokumentation.

En motorvej over Egholm vil være den største fejl og mest uhensigtmæssige løsning på en 3. Limfjordsforbindelse på alle parametre!

Venlig hilsen

Peter Breum

Vedr. Høringssvar Regional Udviklingsstrategi 2024-2027, Region Nordjylland

Borgerbevægelsen opfordrer hermed Regionsrådet til at forkaste eller ændre Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS) ift. indsatsområdet: ”Strategisk vejinvesteringer”.

Region Nordjylland har ingen saglige grunde for at anbefaler en 3. Limjordsforbindelse i Egholmlinjen, men kun saglige grunde for aktivt at modsætte sig den linjeføring.

Egholmlinjen er i strid med RUS indsatsområder om ”Renere natur og miljø” samt ”Bedre trivsel og sundhed”. Egholmlinjen vil forårsage at yderligere 26.000 beboere i regionen, der bor langs den planlagte linjeføring, vil udsættes for sundhedsskadelig støj. Det vil have store sundhedsomkostninger for Region Nordjylland (RN) og uoverskuelige menneskelige konsekvenser på helbred og trivsel for regionens beboere.

På landsplan er de samfundsøkonomiske omkostninger der knytter sig til sygdom pga. vejstøj allerede oppe på 4,4 mia kr. og stærkt stigende. Det vurderes, at 802 personer/år årligt dør for tidligt i Danmark iht. den seneste rapport om Environmental noise in Europe (EEA no. 22/2019 (EU). I rapporten er Aalborg i øvrigt anført som værende Danmarks mest støjbelastede by.

Motivationen for at bringe støjen ned i Region Nordjylland, navnlig i Aalborg bør komme meget mere i fokus.

VVM støjberegningsmetoderne for Egholmlinjen er utilstrækkelige og misvisende. Det er gennemsnitberegninger med udgangspunkt i for lavt antal trafikanter på motorvejen. Der er derfor sikkerhed for, at beboerne langs Egholmlinjen IKKE beskyttes mod sundhedsskadelig vejstøj over 58 dB Lden. Desuden er usikkerheden i støjberegningsmetoderne uacceptabel stor. I Vejdirektoratets anvendte beregningsmetode forekommer en usikkerhed på Δ +/- 10 år eller mere. Det er derfor tvivlsomt om VVM-rapport 379, 2011, samt Miljøkonsekvensrapport, 3. Limfjordsforbindelse – Opdatering af VVM for Egholmlinjen fra 2021, opfylder de faglige krav, som de skal i henhold til EU’s krav til Miljøkonsekvensvurderinger.

Regionen Nordjylland kan ikke ignorere de fejl i VVM-rapporterne, der er kommet frem, da det vil medføre en øget støjbelastning af borgere i region Nordjylland, og dermed sundhedsskadelig påvirkning og risiko for at flere bliver syge eller dør for tidligt. Forhold der tillige vil belaste Regionens økonomi negativt.

I stedet opfordres region Nordjylland for aktivt at arbejde for

at støjgrænsen langs nyetablerede motorveje nedsættes ved lov til den anbefalede grænse på 52 dB Lden iht. Teknisk Notat, Genevirkning af vejtrafikstøj, udført for Miljøstyrelsen, sagsnr. 120-33634, eller WHO støjgrænsen på 53 dB Lden.
at der udarbejdes supplerende støjberegninger iht. Egholmlinjen, med tilhørende forpligtende lovgivning, der sikrer beboerne mod sundhedsskadelig støj i fremtiden, bla. ved at en nyanlagt
motorvejs støjgener beregnes med udgangspunkt i vejens maksimale trafikkapacitet og fremherskende vindretning. På den måde sikre man at politikere og beboere reelt har en chance for
at vurdere støjgenerne og forholde sig her􀆟l på et oplyst grundlag.
at arbejde politisk for at kommunen nedbringer vejstøjen langs det kommunale vejnet og staten langs det statslige vejnet i region Nordjylland

Yderligere begrundelse af ovenstående fremlægges på følgende sider. Alt kan dokumenteres. Dokument er i alt 11 sider.

Med venlig hilsen

Borgerbevægelsen
v/ Talsmand
Henrik Sakstrup

Høringssvar om mobilitet til den regionale udviklingsstrategi.

Udviklingsstrategien foreslår et mål for det fremtidige passagertal:

I 2025 er der 20,5 mio. passagerer på busser og tog i Det Nordjyske Hovednet.

Det er en god og relevant målsætning, som fortjener ros. Målsætningen skal selvfølgelig følges op med politiske indsatser for at nå frem til målet, men det kommer formentlig oven på vedtagelse af RUS.

Man kan dog ikke sige at målsætningen er særligt ambitiøs. Det er tæt på passagertallet i Hovednettet i 2019, som var knapt 19 mio. passagerer, og det svarer nærmest til en passiv fremskrivning af passagertallet siden COVID. På den anden side kan det dårligt nås at iværksætte politiske indsatser efter vedtagelsen af RUS og se et resultat af dem indtil 2025. Derfor bør målsætningen suppleres med en mere ambitiøs målsætning for 2030, sådan som det også er tilfældet for andre målsætninger i RUS. Det kan f.eks. være:

I 2030 er der 30 mio. passagerer på busser og tog i Det Nordjyske Hovednet.

For at opfylde en målsætning for passagertallet vil det være nødvendigt at satse på de strækninger, hvor potentialet er størst. Det giver god mening, men det er også vigtigt at have en strategi for de dele at regionen, hvor en kollektive transport er tynd. Det har regionen allerede en indsats for med flekstur og plustur og med fokus på andre tilbringerløsninger til Hovednettet, men disse tilbud skal fortsat videreudvikles og udbredes, og det bør derfor også fremgå af strategien. F.eks.:

Der skal være et rimeligt og betaleligt mobilitetstilbud til alle borgere i Nordjylland uanset bopæl og handicap.

Målsætningen om at styrke Det Nordjyske Hovednet må ses i sammenhæng med en styrkelse af sammenhængen i det samlede transportsystem, lokalruter og individuelle tilbringerløsninger. Derfor skal der fortsat være fokus på at løfte knudepunkterne med tilhørende faciliteter, f.eks. parkering, cykelparkering, ventelokale, kiosk m.m. En stærkere lokal forankring af knudepunkter kan ligeledes løfte kvaliteten og trygheden. Der er behov for en strategi for knudepunkterne på Hovednettet:

Kvaliteten af knudepunkterne på Det Nordjyske Hovednet bliver løftet, og der skabes flere faciliteter på knudepunkterne gennem en stærkere lokal forankring.

Som en del af strategien er der foreslået en ambitiøs målsætning for elektrificering af banen til Hirtshals og Frederikshavn. Set fra et passagersynspunkt er det et besynderligt mål, for som passager er det ikke så væsentligt, hvilket driftsmiddel toget benytter. Elektrificering kan være et middel til at opnå nogle vigtige mål, f.eks. klimamål eller lyntogsbetjening, men det kan ikke været et politisk mål i sig selv.

Hidtil har målet med elektrificering i Vendsyssel været at gøre det muligt at køre lyntog i fremtiden, men denne målsætning er tilsyneladende faldet ud efter regionen i 2021 aktivt forhindrede lyntog i Vendsyssel. Det er dog et ønske, som mange passagerer har, så derfor bør det tages op igen.

Desuden kan det foreslås, at der også skal køre lyntog fra Struer og måske Skive af hensyn til Thy og Mors:

I 2030 er der besluttet lyntogsbetjening af Vendsyssel samt fra Struer station.

I det foreliggende forslag til RUS er elektrificering i Vendsyssel udelukkende beskrevet i forhold til godstog. Selvom godstrafikken ikke direkte vedrører passagerne, så kræver den yderligere kapacitet på banen, hvis den ikke skal påvirke passagertrafikken negativ. En strategisk målsætning kunne være:

I 2030 er der skabt kapacitet på banen til daglige godstog til Hirtshals og Frederikshavn sammen med den nuværende betjening med persontog i Vendsyssel.

Når man ser regionaltrafikken på de nordjyske baner, så er der god fremgang i Vendsyssel, mens det halter i Himmerland og især på Thybanen. Det hænger sammen med såvel organisering som manglende investering i driften. For at rette op på dette bør der sættes en strategi for driften af disse strækninger. For Himmerland er det en strategi, som regionen reelt har haft i lang tid, mens den for Thybanen er ny. For Thybanen skal det naturligvis ske i samarbejde med Region Midt.

I 2030 er ansvaret for regionaltrafikken på Himmerlandsbanen og Thybanen overført til regionalt niveau. Der er indført halvtimesdrift i Himmerland og timesdrift i Thy.

Endelig er der behov for at reducere køretiderne på flere at banerne. For de statslige baner er det op til folketinget at beslutte, og regionen skal have formuleret en strategi for at påvirke beslutningen. For Regionens infrastruktur bør der udarbejdes en regional strategi for mulige hastighedsopgraderinger.

I 2030 er det besluttet at investere i reduceret køretid på mindst 10 min. Aalborg-Frederikshavn og mindst 10 min. Struer-Thisted. Der er udarbejdet en undersøgelse af mulige hastighedsopgraderinger på regionens egne lokalbaner.

Med venlig hilsen

Thorkil Olesen,
Næstformand for Passagerrådet

Region Midtjyllands høringssvar på Region Nordjyllands regionale udviklingsstrategi

Tak for høringsforslaget til Regional Udviklingsstrategi for Region Nordjylland.

Region Midtjylland finder det især positivt, at udviklingsstrategien har en retning mod en region i balance med god sammenhæng mellem by og land og et fokus på at løse regionens udfordringer i fællesskaber, som en vigtig forstærker for den regionale udviklingsindsats. De fire strategispor med indsatsområder og prioriterede kerneinitiativer er et godt udgangspunkt for den regionale udviklingsindsats.

Region Midtjylland vil med stor interesse følge den videre proces for såvel den regionale udviklingsstrategi, som for de mange spændende initiativer og samarbejder, der beskrives i strategien.

Region Midtjylland er også i gang med en revision af udviklingsstrategien og sætter i den forbindelse fokus på nogle af de indsatser, der er i Region Nordjyllands regionale udviklingsstrategi. Det gælder f.eks. fremtidens arbejdskraft, produktion af vedvarende energi og den kollektive transport.

Erfaringsudveksling på tværs af regionerne omkring arbejdet med udviklingsstrategierne, ser vi som en oplagt mulighed for fortsat at sikre gode resultater, og som en genvej til at opnå succes for alle regionerne.

Venlig hilsen

Anders Kühnau,
Regionsrådsformand,
Region Midtjylland

Høringssvar til RUS

Først vil jeg pointere at den en Egholmsforbindelse er en del af en forlig, men at den ikke er lovbehandlet.

Den regionale udviklingsstrategi “vil have fokus på mange områder, som er vigtig for Nordjylland: Uddannelse og kompetenceudvikling af fremtidens arbejdskraft; den grønne omstilling og
klimatilpasning; miljø, natur og kultur; kollektiv trafik og infrastruktur…”

Derfor bør en Egholmforbindelse skrives ud af planen.

Den grønne omstilling kan aldrig styrkes ved at generere mere trafik, som en ny motorvej beviseligt gør. Den grønne infrastruktur for transport styrkes netop ved at lave bedre forhold for cyklisme, mere og billigere kollektiv transport, ved at flytte godstransport fra veje til skinner, ved at etablere flere delebilsordninger osv.

Den grønne omstilling styrkes ikke ved at grave endnu flere råstoffer op af jorden og udlede kæmpe mængder CO2 i både anlægs- og driftfasen.

Unik natur bliver ødelagt ved en Egholmforbindelse, beskyttede dyre- og plantearter rammes, og store arealer asfalteres, områder som i stedet burde udlægges til natur og være CO2 opsamlende.
Miljøet i og omkring Aalborg bliver belastet af øget partikeludledning og ikke mindst kan det blive en miljøkatastrofe at grave igennem gamle asbestdepoter både nord og syd for fjorden og asbestforekomsterne i fjordbunden. Aalborg har i forvejen en høj asbestforekomst i luften og en højere dødelighed blandt byens borgere end borgerne på landsplan.

Derudover vil støjgerne for titusindevis af borgere blive øget, støj som også beviseligt øger dødeligheden.

En Egholmforbindelse vil øge risikoen for at forurene store drikkevandsdeponier, som er af afgørende betydning for en stor del af aalborgenserne, både i anlægs- og driftfasen.

Alt i alt er det på alle disse og sikkert flere parametre en dårlig løsning og helt klart også en kæmpe økonomisk belastning for alle borgerne i Aalborg Kommune, men også for sundhedsvæsnet i region Nordjylland.

Mvh

Susanne Zimmer

Hej

Vil gerne bidrage med lidt til ovennævnte høring:

1. Ved at regionen støtter en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, mener jeg at regionen ikke lever op til de miljøhensyn som regionen bør tage ifm. drikkevands hensyn ved Sofiendal / Hasseris Enge

2. Mener heller ikke regionen lever op til sit ansvar i forhold til støj-forholdene ved denne linieføring, som jo vil påvirke rigtig mange beboernes helbred negativt, og det er jo den helt gale vej at gå.

3. Mener heller ikke at regionen tager hensyn til resourceforbruget ved at bygge netop Egholm linieføringen, og ikke mindst de voldsomme gener både under anlæggelsen af og efter færdiggørelsen for de beboere, der ligger i nærheden og ud til linieføringen.

4. Der vil heller ikke blive taget hensyn til dyre-/fugle mfl. liv, der bliver påvirket negativt af et sådan byggeri.

Håber man vil tage disse indvendinger/kommentarer med i betragtninger ved senere behandling af strategiplanen.

Venlig hilsen

Henrik Glerup Gjørtz

Kære Region

Jeg er målløs over de metoder som har fundet anvendelse af både Aalborg Kommune og jer som region. Det er nemt at tilsidesætte indsigelser/klager efter man har nedlagt amterne, den dag nærdemokratiet forsvandt og forvandlet til demokratisk enevælde.

Kort - I lytter ikke efter.

Men jeg bliver nødt til at prøve ad den eneste mulighed, man har som borger i denne region.

Indsatsområdet "Strategiske vejinvesteringer" med anbefaling af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm, skal omgående forkastes da regionen vigtigste opgaver i dennes funktion er at sikre flertallet af regionens borgere bedste mulige betingelser, dette opnås overhovedet ikke med en forbindelse over Egholm, snarer forringer den både levevilkår, miljø og trafikafviklingen for flertallet af regionens borgere og bilister.

Ved en etablering af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm vil Danmarks ubetinget mest støj forurenede kommune (Aalborg) få yderligere 26.000-28.000 borgere der med regionens velsignelse udsættes for sundhedsskadelig støj, og hvis der er vestenvind (som der er meget af i danmark, vil dette tal øges.

Det vurderes jf. "Environmental noise in Europe" EEA no. 22/2019 at hele 802 mennesker dør om året i Danmark som følge af støj (var det ikke noget med at regionen varetager alle regionens borgers sundhed?)

Egholmlinjen er IKKE beskyttet af støjværn over 58db.

Har regionen taget de øgede sundheds udgifter med i sine kalkulationer?

Har regionen en strategi om gøre Regionen endnu mere sundhedsskadelig?

33% af Aalborg kommunes (den med flest borgere i hele regionen) drikkevand vil blive berørt af etableringen af en sådan forbindelse, det er i direkte modstrid med RUS indsatsområder til henv. "Renere natur" og "Bedre Trivsel og Sundhed".

Bevar vores drikkevand og stop 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

Derudover skal der opgraves til 3. Limfjordsforbindelsen over Egholm, lige over gamle Asbest deponier, og at måle havbunden for Asbest er jo "en joke", når alle ved at deponierne er på Land, hvorved det ved gravearbejdet vil sende sundhedsskadelig asbest ud i fjorden (hvor Friluftsbadet får deres vand fra)

Dette er i direkte modstrid med RUS insats områder til henv. "Renere natur" og "Bedre Trivlse og sundhed".

Meningsmålinger har vist gennem tiden at modstanden mod en motorvej over Egholm (der har over 115.000 besøgende om året) er stigende, faktisk er flere imod en for - lytter i ikke til regionens borgere?

Groft sagt er 1/3 for, 1/3 ved ikke og 1/3 er imod. Skylder i regionens borgere at tage en beslutning på baggrund af en opdateret undersøgelse af alternativer til en ødelæggende Egholm forbindelse?

Jeg indstiller til Regionen at man i stedet modsætter sig en 3. limfjordsforbindelse over Egholm, og påtager sig rollen at få udført en ny opdateret VVM på at udvide E45 med ekstra spor og ekstra rør.

Det vil give mere klarhed over den alternative løsning, så modstandere og tilhængere af en Egholmforbindelse i hvert fald kan vurdere ud fra fakta, i stedet for gamle ubrugelige undersøgelser, med en unødvendig 12 spors løsning ved E45.

Regionen har med andre ord INGEN saglige begrundelse til at kunne anbefale etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

Derfor burde Regionen leve op til sit ansvar og gå imod etableringen af 3. Limfjordsforbindelse over Egholm

Håber nogen vågner op.

Med venlig hilsen

Søren Kollerup Madsen

Høringssvar til regionen.

Jeg vil gerne gøre indsigelse mod de store problemer en Egholmforbindelse kan forårsage ift. en kraftig øget støjforurening.

Samtidig er jeg dybt bekymret for en forringelse af vores allesammens drikkevand.

Mvh.

Jørgen Andersen

Hej.

Jeg vil gerne protestere mod regionens støtte til 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

Den måske kommende forbindelse vil have en lav kapacitet, da trafikbehovet hovedsagelig er i Aalborg Øst.

Derudover vil motorvejen skade biodiversiteten og fredede fugle og dyrearter bl.a. på Egholm:

I og med Vejdirektoratet forældede måde at opgøre støjgener på ( og at Vejdirektoratet arbejder med en gennemsnitstøjgrænse, somi øvrigt er højere end støjgrænsen i EU), så vil 26.000 borgere langs linjeføringen blive plaget af støj. Det er forudsigeligt at denne støj, vil påvirke livskvalitet negativt, bidrage til stress og i nogle tilfælde dødsfald.

Støjen vil medføre et stigende pres på sundhedsvæsenet.

Motorvejen vil påvirke drikkevandsindvindingen i Drastrup.

Der vil komme opgravninger igennem asbestdepoter vest for Aalborg, og vi ved at asbest kan medføre lungehindekræft.

Lad os i stedet for få en udbygning af den nuværende tunnel – det vil give en langt større kapacitet mht. krydsning af fjorden.

Med venlig hilsen

Bent Lyndgård

Ang. Regional Udviklingsstrategi 2024-2027 (RUS)

Undertegnede er modstander af den foreslåede motorvejsfobindelse over Egholm.

Årsagerne hertil er mange men for regionen er det især forringelse af drikkevand, støjforurening og natur ødelæggelse. Jeg kan i øvrigt bakke op om høringssvaret fra Borgerbevægelsen v/ Talsmand Gitte Ramhøj.

Jeg vil derfor opfordre til at Region Nordjylland ikke anbefaler men derimod modsætter sig en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. Region Nordjylland bør også arbejde for at få en undersøgelse/VVM vurdering som indrager nogle af de østlige linieføringer som er foreslået offentligt af trafik kyndige.

Fra Torben Knudsen

Jeg tilslutter mig 100% Borgerbevægelsens høringssvar i forb.m. Regional udviklingsstrategi 2024-2027, og det undrer og bekymrer mig, at man fra regionens side forsøger at manipulere med borgerne ved at nævne denne ikke besluttede statsvej som et uomgængeligt faktum.

Med venlig hilsen

Lene Hornbek Eriksen